Jagttegnskursus med fokus på den enkelte og høj indlæring
Vores filosofi er nemlig ved at fremvise i praksis den teori lærebøgerne beskriver, opnår man en langt bedre indlæring og forståelse for det teoretiske stof. For os handler det ikke kun om en høj beståelsesprocent, men ønsket om at udklække dygtige nyjægere, hvor den enkelte gennem jagttegnsforløbet har stiftet bekendskab med jagthåndværkets mange nuancer. For at skabe disse rammer har vi bl.a. valgt at tage gæsteundervisere og instruktører med i forløbet – eks. Schweisshundefører, som underviser i nødstedt vildt eller nogle af landets bedste hundefører, som underviser i de forskellige jagthundetyper.
Unikke temadage
Ikke alle, som deltager på jagttegnskurset har nødvendigvis smagt vildt ved tidligere lejligheder, så selvfølgelig skal man introduceres for denne oplevelse som en del af undervisningen. Vi vil medbringe forskellige vildt til godset, som vi flår og parterer og klargører til kommende kursusdag. Her vil vi servere forskellige lækre vildt-retter, tilberedt efter opskrifter af Julie Hey, som har skrevet flere fantastiske bøger om mad lavet af vildt.
Jagttegnskursus i Godsets jagtstue
Undervisningen vil til dels foregå i Godset jagtstuen, men i høj grad også i terræn. En vigtig del af jagttegnskurset er afstandsbedømmelse, som skaber en bedre og mere realistisk ramme, når denne indøves i naturen på godset. Derudover har vi udviklet en system, som klæder kursisten bedre på til at bestå prøven til afstandsbedømmelse.
Alt i alt går praksis og teori hånd i hånd som en rød tråd igennem hele forløbet, og skaber derved en dynamisk og spændende undervisning med nærvær, natur, samvær og ikke mindst følelsen af at få jagten under huden.
Kundeudtalelser
Smag vildt på Go2Hunt’s kurser
Vores mad er lavet efter opskrifterne fra Julie Hey’s nye bog “Hey! Det er vildt”.
Bogen er en inspirerende hverdagskogebog for jægere og alle, som er glade for efterårets mange lækre råvare. Yderlig information omkring bogen – se her
